Vi er tre praktiserende læger, som er fælles om patienter, personale og lokaler. Vi er alle speciallæger i almen medicin og har en bred hospitalsuddannelse bag os. Vi lægger vægt på fortsat at dygtiggøre os gennem kurser, kliniske projekter og udveksling af erfaringer i det daglige.
Som ny patient ved os vil du blive tildelt en af de faste læger. Det er hensigtsmæssigt hvis du primært vælger at bruge denne læge eller en af uddannelseslægerne ved dine henvendelser til os. Aktuelt har Anne Mette Lynge Andersen lukket for at tage flere patienter ind, så du vil som ny patient ikke blive tildelt hende, men enten Sami Hedegaard eller Anders Faber.
Ved akut sygdom vil vi altid kunne tilbyde dig en tid samme dag hos en af lægerne. I denne situation vil det kun ind i mellem være din faste læge, der ser dig.
Tilmelding til klinikken
Du kan kun tilmelde dig som patient i klinikken når der er åbent for tilgang. Oplysninger finder du på https://www.borger.dk eller ved telefonisk kontakt til kommunen. Vores sekretærer vil også være behjælpelige.
Telefontid til lægerne
Alle dage 8.00 - 9.00 på tlf. 98 17 20 55. På skift er 1 eller flere af lægerne igang med konsultation allerede fra kl 08.00, så du vil ikke kunne træffe din egen læge alle dage. Brug telefontiden til lægerne til vurdering af akut opstået sygdom, herunder vurdering af om evt. sygebesøg er nødvendigt. Du kan også få svar på særlige prøver, som ikke kan besvares ved sekretærerne og få svar på korte afgrænsede spørgsmål. Ved større problemstillinger er det mere hensigtsmæssigt at bestille en tid til konsultation.
Hvis du ikke er kommet igennem på telefonen mellem 8-9 kan du i akutte tilfælde ringe til sekretæren senere på formiddagen og aftale at blive ringet op af lægen.
Tidsbestilling, receptfornyelse og svar på rutineprøver.
Alle dage 9.00 - 12.00 (mandag-torsdag pause 11-11.15 og fredag pause 11-11.30) på tlf. 98 17 20 55, hvor sekretærerne sidder klar.
Når du bestiller tid, vil det ofte være en god idé at oplyse, hvad det drejer sig om, så der kan afsættes tilstrækkelig tid, og vi kan undgå forsinkelser. Som udgangspunkt har vi 15 minutter til hver patient, så det kan være begrænset hvor mange problemstillinger, der kan nåes i hver konsultation.
Hvis du bliver forhindret i at overholde tidsaftalen, beder vi om afbud hurtigst muligt, så en anden patient kan få tilbudt den ledige tid.
Sekretærerne kan også give råd i mindre sygdomstilfælde og vurdere, om der er behov for at komme i konsultationen. De har stor viden og erfaring, så du kan roligt spørge dem til råds.
Du kan også forny recepter på fast medicin via hjemmesiden (dog ikke stærk smertestillende medicin og afhængighedsskabende medicin).
I henhold til gældende retningslinier fra Sundhedsstyrelsen kræves PERSONLIG henvendelse i klinikken ved ordination og fornyelse af afhængighedsskabende lægemidler.
Det drejer sig om:
– Morfin og morfinlignende midler (stærkere smertestillende).
– Benzodiazepiner (beroligende og sovemedicin).
– Lægemidler med centralstimuleende virkning (hovedsageligt midler mod ADHD).
– Visse andre lægemidler (f.eks visse former for hostestillende, muskelafslappende medicin m.m.).
Ovennævnte medicin kan således IKKE fornyes via E-mail eller ved telefonisk kontakt.
Dog kan patienter i helt særlige tilfælde (f.eks. plejehjemsbeboere) efter aftale med læge undtages herfra.
Konsultationer
Kun konsultation efter aftale i tidsrummet:
Mandag: 8.00 - 15.00
Tirsdag: 8.00 - 15.00
Onsdag: .8.00 - 16.30
Torsdag: 8.00- 15.00
Fredag: 8.00 - 14.00
E-konsultation
Under "E-KONSULTATION" på forsiden, kan du stille et kort spørgsmål til lægen eller sygeplejesken, eller få svar på prøver.
Akut sygdom
Akutte tider efter telefonisk aftale. Vi har akutte tider hver dag til vurdering akut opstået sygdom. Du kan ikke lave aftale om vurdering af en bestemt læge, men vil blive set af den først ledige læge.
Børnelægernes børnetips
Følg dette link for at se små videoer, der samler forskellige gode råd om syge børn og om hvornår det er en god ide at kontakte lægen.
Sygebesøg
Lægerne skiftes til at køre de sygebesøg, der aftales i telefontiden kl. 8 - 9. Vi udfører mange undersøgelser og behandlinger på klinikken, hvorfor det er bedst at komme i konsultationen, såfremt det kan lade sig gøre. Benyt transport med Falck eller via kommunen, hvis du ikke selv kan transportere dig selv eller kan benytte offentlig transport.
Kørekortattest
Ved brug af kontakt linser skal disse tages ud under synstesten, hvorfor ekstra linser eller rensevæske skal medtages. Mød frem i klinikken før aftalt tid for at have tid til at udfylde attest.
Urinprøvetagning
Tryk på dette link for at se vejledning om urinprøvetagning.
Privatlivspolitik
Tryk på dette link for at se vores privatlivspolitik.
Cookiepolitik
Tryk på dette link for at se hjemmesidens cookiepolitik
Betaling
Ved betaling for f.eks. attester tager vi imod Dankort/Mastercard/Visa og MobilePay. Vi foretrækker at du ikke har kontanter med.